

Denne side handler om Stensedals Tweed. Tweed er en smuk, køn, klog og meget charmerende rød Border Collie og han er vores!
Vi dyrker lydighed, agility og nu også hyrdearbejde med ham, og som det vil fremgå af siden, er det til stor glæde for os alle!
Sidst opdateret: 4. januar 2006

9/7-05 Hjemvendt fra Irland. Det var en stor oplevelse,- jeg fik optaget 2½ videobånd med div. deltagere og deres hunde - og selvfølgelig også Jake...
Jeg vil lige fortælle at Jan har bestilt en borderhvalp i England. Den skal komme (den er ikke født endnu) fra Rooten Brook Farm, og familien Longton. Faren bliver Jake som kan ses på familiens hp, og moderen bliver Ravensbrook Nell, en tæve på 2½ år. Nell har ikke deltaget i hyrdekonkurrencer endnu, men det har Jake, faktisk er han kvalificeret til World Trail i Irland i år sammen med 2 andre af familiens hunde. I kan læse lidt om familien og deres hunde på deres hp: www.rootenbrooksheepdogs.co.uk
Jeg skal til Irland og se World Trail sammen med Anne Nyquist-Hansen. Vi skal se de indledende gennemløb, og vi glæder os til at se en masse dygtige hunde. Jeg tager videokamera med og håber på at få optaget så mange af "danskerløbene" som muligt, og selvfølgelig også fam. Longton og nogle af de andre dygtige hyrder.
12/6-05 Vi havde en rigtig god dag i dag!!! Først løb vi fejlfrit i SP åben i tiden 28:47sek. Det rakte til en 6. plads i klassen som blev vundet af Logan/Flemming i tiden 28:28 sek. Tillykke til Logan!
Derefter løb vi også fejlfrit i SP2 i tiden 25:07 sek. Det rakte til en 2. plads i klassen som blev vundet af Saga/Kurt i tiden 23:98 sek., men ikke nok med det, det var vores sidste pind i SP2, så nu hedder det SP3 i fremtiden. Længe leve pingvinerne!!!